I hjertet af Nørrebro ligger den smukke hjørneejendom fra 1899, lige over for metrostationen Nørrebros Runddel og Assistenskirkegården. (Fotocredit: Colliers)
ALFA Development valgte at give FAI Ejendomme eksklusivitet med henblik på at gennemføre en kort, fokuseret due diligence-periode, da vi vurderede, at de var den rette køber til ejendommen, hvilket gav høj transaktionssikkerhed.
“Det var vigtigt for os at finde den rette køber til den rette pris, og vi er glade for, at det lykkedes som forventet,” siger Kristian Hare, finansdirektør i ALFA Development.
ALFA Development takker køber FAI Ejendomme og dennes rådgivere, Bech-Bruun og Ktêma Development, for et konstruktivt og professionelt forløb.
ALFA Development takker endvidere Colliers for et godt samarbejde gennem salgsprocessen samt vores interne advokater, ejendomsinspektør, administratorer og økonomiafdeling, som alle har bidraget til en effektiv og velgennemført transaktion.
“Vi ønsker FAI Ejendomme tillykke med en yderst velbeliggende boligejendom med erhverv på Nørrebro,” siger Kristian Hare.
Fakta om ejendommen:
- Adresse: Nørrebrogade 120, 2200 København N
- Sælger: ALFA Properties A/S
- Køber: FAI Ejendomme (FAI PropCo ApS)
- Ejendomstype: Boligejendom med erhverv
- Opførelsesår: 1899
- Samlet bygningsareal: 1.374 m²
- 8 lejelejligheder, 1 erhvervslejemål
- ALFA Development har ejet ejendommen siden 31/12/2010