ALFA Development udvider til Stockholm med nyt projekt

november 29
Efter flere vellykkede projekter i Malmøregionen er næste stop for ALFA Development et større udviklingsprojekt i Stockholm. Firmaet har netop offentliggjort et køb af en 23.000 kvadratmeter stor grund, som skal transformeres til et attraktivt boligområde i den kommende tid.
2022
Image of ALFA Developments founder and ceo Andreea Kaiser

ALFA Development har allerede et solidt fodfæste i Sydsverige med flere projekter på Limhamn i Malmø. Firmaet har længe haft kig på nye muligheder i Stockholmområdet, og nu bliver ekspansionen til virkelighed. Den nyindkøbte grund i Kallhäll ligger direkte ud til Sveriges tredjestørste sø, Mälaren.

Det er en meget spændende grund, hvor vi har mulighed for at skabe attraktive boliger i samspil med de naturværdier og rekreative muligheder, der allerede er i området. Vi ønsker, at udviklingen af området ved Kallhälls Marina kan blive startskuddet til en langsigtet tilstedeværelse med flere projekter i Stockholmområdet
Andreea Kaiser, grundlæggerne, medejer og nu bestyrelsesformand i ALFA Development

Den attraktive grund er købt af Sture Fagerholm AB og er en af de sidste udviklingsgrunde i Stockholmforstaden Järfälla, der er en af områdets hurtigst voksende byer med kun 20 minutter i tog til centrum. ALFA Development ønsker i projektet at bringe den særlige danske udviklertradition med til Sverige.

Vi tror på, at god arkitektur, adgang til naturen og delefaciliteter, som kan være med til at skabe fællesskaber, er vigtige elementer i udviklingen af by- og boligmiljøer. Vi tager disse værdier med til Kallhäll med et ønske om at kombinere det bedste fra Danmark med det bedste fra Sverige
Andreea Kaiser

Siden 1980 har der på grunden været drevet bådforretning og skibsværft, og indtil videre vil bådforretningen forblive. ALFA Development afventer nu lokalplanen for området, som ventes at være klar i starten af 2023. Herefter vil udviklingsplanerne blive konkretiseret, herunder blandt andet antal og typer af boliger. ALFA Development har engageret svenske Forsbloms Fastighetsutveckling til at bistå med projektet. Forsbloms har 25 års erfaring i Stockholm og har blandt andet udviklet flere projekter i Järfälla-området.

Femte udviklingsprojekt i Sverige på få år
Udviklingen af projektet i Kallhäll bliver ALFA Developments femte svenske udviklingsprojekt på få år. I 2017 blev projektet Kajkanten i Limhamns Sjöstad startskuddet til ALFAs svenske ekspansionseventyr. Kajkanten består af næsten 200 boliger fordelt på tre delprojekter, hvoraf to allerede er opført og indflyttet. Den sidste etape, Karnaphuset, er næsten udsolgt og har indflytning i 2023. Derudover har ALFA også udviklet et fjerde boligprojekt, Kalcium, lige ud til kalkbruddet i Limhamn, Malmø.

01
05

Relaterede Artikler