LIVING BY ALFA kåret som bedste nye coliving-koncept i international prisuddeling

august 7
ALFA Developments nye boligkoncept, LIVING BY ALFA, er netop kåret som bedste nye coliving-koncept ved den internationale Coliving Awards, som i sidste uge blev afviklet i Polen som en del af World Urban Forum. LIVING BY ALFA, som lige nu opføres i IrmaByen, vandt både den offentlige og den professionelle afstemning.
2022

Coliving Awards kårer årligt de mest tankevækkende og innovative tiltag i coliving-sektoren. Sidste uge afvikledes anden udgave af prisuddelingen som en del af UN-Habitats 11. udgave af Word Urban Forum i Katowice i Polen. Forud for prisuddelingen stod det allerede klart, at LIVING BY ALFA med 44% var en klar favorit i den offentlige afstemning på LinkedIn. Onsdag aften erklærede den professionelle jury sig enig med offentligheden, da dommerpanelet udvalgte LIVING BY ALFA som det bedste nye coliving-koncept på internationalt plan.

Fakta om ALFA Development
ALFA Development er en dansk, privatejet virksomhed med aktiviteter inden for udvikling af ejendomsprojekter samt udvikling og administration af egen portefølje af investeringsejendomme.

Siden 2006 har ALFA leveret nøglefærdige byggerier og byggegrunde til investorer samt nyopførte boliger til private købere og lejere i hovedstadsområdet, eksempelvis bykvarteret Trongården i Kgs. Lyngby, IrmaByen i Rødovre og Amager Strandpark.

LIVING BY ALFA er ALFA Developments første servicerede boligkoncept som bl.a. har fokus på fællesskab på tværs af generationer, deleøkonomi og bekvemmelighed.

”LIVING BY ALFA er resultatet af mange års research, fokusgrupper og sparring med vores leverandører og serviceudbydere om, hvordan man skaber det bedste produkt til vores kunder, der understøtter og forbedrer deres livskvalitet. Vores kunders livskvalitet skal være kernen i alt, hvad vi gør. Stræben efter kontinuerlig forbedring og stolthed over vores slutprodukt er lige så vigtig. Dette er ALFA Developments drivkraft. Vi er meget stolte af og taknemmelige for denne anerkendelse, der fortæller os, at vi er på rette vej,” fortæller Group CEO i ALFA Development, Andreea Kaiser, som har stået i spidsen for udviklingen af konceptet. Andreea modtog prisen på vegne af ALFA Development i Katowice.

LIVING BY ALFA er et nyt, unikt boligkoncept som bygger på inspiration fra andre succesfulde communities og koncepter fra hele verden, ligesom det er bygget på et samarbejde mellem ejendoms- og hotel- og restaurationsbranchen. Fundamentet for LIVING BY ALFA er ALFA Developments fokus på mega trends, såsom deleøkonomi, fællesskab og bekvemmelighed, interaktion på tværs af generationer, social ansvarlighed og miljømæssig bæredygtighed.

LIVING BY ALFA består af 101 lejligheder, der appellerer til unge familier, singler og unge professionelle, samt 62 lejligheder til aktive 55plus'er. Alle beboere bliver en del af det unikke boligmiljø med The Clubhouse som det centrale hjerte. Her er lobby, loungemiljø, hjemmebiograf, legerum til børnene, fælles eventrum med køkken til større arrangementer, værelser til gæster og et Community Team til at facilitere fællesskabet og husets mange services. En app forbinder beboerne, Community Teamet og nærområdet. Her kan beboerne orientere sig om seneste nyt i LIVING BY ALFA og IrmaByen, kommunikere med øvrige beboere, booke services og tilmelde sig lokale aktiviteter og arrangementer.

Den bæredygtige tankegang er helt naturligt en del af alle aspekter af tilblivelsen og boliglivet i LIVING BY ALFA, i alt fra energihåndtering, madspild og grønne omgivelser til samvær på tværs af aldersgrupper og udbuddet af sunde, værdiskabende aktiviteter, som er med til at styrke både livskvalitet og livsglæde. LIVING BY ALFA opføres i så høj bæredygtig kvalitet, at når byggeriet står færdigopført, opnås den eftertragtede DGNB Guld-certificering.

LIVING BY ALFA opføres og udlejes aktuelt i IrmaByen, hvor de første beboere bydes velkommen i januar 2023. ALFA Development har ambitioner om at genskabe konceptet på flere lokationer – i Danmark, såvel som i Sverige og Storbritannien, hvor virksomheden er ved at etablere sig.  

Læs mere på: https://www.colivingawards.com/winners-2022 og https://livingbyalfa.com

01
05

Relaterede Artikler