Ny grøn bydel ved Mørkhøjgård i Gladsaxe

november 21
ALFA Development er nu klar til at igangsætte udviklingen af en ny, grøn bydel omkring den historiske Mørkhøjgård i Gladsaxe. Den 20. november har Byrådet i Gladsaxe Kommune vedtaget lokalplanen. Med lokalplanen på plads påbegyndes arbejdet med at skabe et trygt og mangfoldigt bolig- og erhvervsområde.
2024

”Vi glæder os til at komme i gang med projektet og skabe et levende og trygt bymiljø omkring den gamle Mørkhøjgård og den smukke park, der udgør en vigtig, grøn oase i Mørkhøj”, siger Andreea Kaiser. ”Dette projekt er helt særligt for os, fordi det kombinerer kvalitet, fællesskab og respekt for områdets natur og kulturarv.”

Projektet omfatter over 400 nye boliger, heraf 20% almene boliger. Som en del af projektet bliver den fredede Mørkhøjgård istandsat og vil blive et centralt omdrejningspunkt med bl.a. fælles faciliteter for områdets beboere.

Statens Ejendomsselskab, Freja Ejendomme, som har solgt ejendommen til ALFA Development, betinget af en upåklaget lokalplan, er godt tilfredse med, at lokalplanen nu er faldet på plads. 

”Vi har i de seneste år samarbejdet med ALFA Development og Gladsaxe Kommune om at udvikle en stærk lokalplan, der både tager hensyn til områdets historie og samtidig skaber en grøn moderne og levende bydel," siger Christina Jørgensen, administrerende direktør i Freja Ejendomme.

"Det er en stor glæde at se, at vi nu har skabt fundamentet for, at projektet kan realiseres, og vi ser frem til at følge ALFA Development og projektet."

”Selvom det har været en lang proces, er tiden givet rigtig godt ud. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med bygherren ALFA Development og Statens Ejendomsselskab Freja undervejs, hvor vi i fællesskab har tilpasset projektet, så det tilgodeser de principper og værdier, der betyder noget for Gladsaxe i byudviklingen. Og med den nye partnerskabsaftale åbnes der for overvejelser omkring seniorbofællesskaber og arkitekturpolitikken”, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.

Nyt fællesskabsorienteret boligkoncept bliver en del af den nye bydel

Social sammenhængskraft, mangfoldighed og grønne byrum af høj kvalitet spiller en hovedrolle i udviklingen af det fem hektar store areal omkring Mørkhøjgård. Planen er blandt andet at skabe et serviceret boligfællesskab som en del af bebyggelsen på området.

”Vi har i vores planlægning af områdets udvikling været i tæt dialog med de store medico-aktører og andre virksomheder i kommunen. De har efterspurgt boliger, der i høj grad understøtter fællesskab blandt de mange tilrejsende vidensmedarbejdere, der bosætter sig i området. Dette behov opfylder vi med vores Living By ALFA koncept, der består af lejeboliger med masser af fællesfaciliteter”, siger Andreea Kaiser.  

Lokalplanen er endelig gældende i starten af det nye år, når den fire uger lange klagefrist er udløbet. ALFA Development forventer, at de første beboere kan flytte ind i 2027.

Relateret