ALFA Development sælger ikonisk ejendom på Islands Brygge til PenSam

december 20
ALFA Development har solgt den ikoniske ejendom, Njalsgade 17-23, i hjertet af København til pensionskassen PenSam. Bygningerne tegnet af arkitekterne Philip Smidth og Carl Wolmar blev opført i 1907 og var oprindeligt hovedkontor for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB). I dag rummer ejendommen 78 attraktive erhvervslejemål med et areal på over 26.000 kvm. med tilhørende parkerings- og rekreative arealer.
2023

”Njalsgade Komplekset på Islands Brygge er et unikt ejendomskompleks i København, der er en del af byens historie. Det har sjæl, en attraktiv bæredygtighedsprofil samt en ideel placering, og vi er glade for den store interesse der har været for at byde på ejendommene. Det er derfor med stor glæde, at vi nu overdrager ejerskabet til en solid og velrenommeret ny ejer, PenSam. Til gengæld får ALFA Development tilført omfattende yderligere ressourcer til at fortsætte vores ambitiøse vækststrategi og erhverve egnede grunde til byggeprojekter med boliger til mellemindkomstgrupper i både Storkøbenhavn, Stockholm og Skåneregionen samt Aarhus. Som en central del af vores tilbud i fremtidige boligkvarterer for mellemindkomstgrupper vil vi også udvide vores unikke servicerede boligkoncept LIVING BY ALFA," udtaler Andreea Kaiser ejer og Group CEO for ALFA Development.

PenSam ser store muligheder i bygningerne på Islands Brygge.
”Investeringen komplementerer PenSams portefølje af City-ejendomme. Den er i tråd med vores mål om at forstærke vores portefølje med ejendomme af høj kvalitet på strategiske beliggenheder, både inden for kontor og boliger. Ejendommen har en robust bæredygtighedsprofil og vil bidrage til at sikre et stabilt og attraktivt afkast for vores 480.000 pensionskunder. Vi vil gerne takke ALFA Development for en professionel og gnidningsfri proces,” siger Jeppe Starup, Head of Private Capital and Real Assets i PenSam.

ALFA Development har gennemført salgsprocessen, assisteret af rådgiverne Cushman & Wakefield | RED, der har sikret en professionel og vellykket proces.

Parterne har valgt ikke at oplyse salgsprisen.

01
05

Relaterede Artikler