Projektet har til formål at kombinere kvalitet og fællesskab for at skabe et trygt og mangfoldigt bolig- og erhvervsområde. Den fredede Mørkhøjgård, der ligger på grunden, vil blive istandsat og fungere som et centralt omdrejningspunkt med fælles faciliteter for beboerne. Den omkringliggende park vil udgøre en vigtig grøn oase, og udviklingen vil ske med respekt for områdets natur og kulturarv. Alle boliger vil desuden blive designet med fokus på arkitektur og livskvalitet.
Senest har vi færdiggjort Irmabyen i Rødovre, et udviklingsprojekt på 135.000 m² med over 1.000 nye boliger. Irmabyen blev udviklet på det gamle Irma-domicil, som vi købte i 2012. Ejendommen IB1 i Irmabyen har fået DGNB Guld-certificering som anerkendelse af projektets høje standarder inden for miljø, materialevalg og social bæredygtighed.
Erfaringerne fra Irmabyen tages med til dette nye projekt, hvor de kombineres med ny teknologi og markedsdata for at sikre et byrum af højeste kvalitet. Planen er desuden t implementere Living By ALFA-konceptet, som har rødder i Irmabyen. Konceptet omfatter lejeboliger med fokus på fællesfaciliteter, fællesskab og livskvalitet på tværs af generationer.
Ejendommen blev solgt af Statens Ejendomsselskab, Freja Ejendomme, til ALFA Development. Byrådet i Gladsaxe Kommune vedtog lokalplanen i november 2024.