Lysindfald fra alle verdenshjørner
Mokkahusene er et firkløver af punkthuse. I midten af husene ligger Kvarterspladsen, hvor beboerne kan møde naboen og de øvrige beboere i IrmaByen. Udviklingen af Mokkahusene er inspireret af den tidligere butikskæde Irmas stærke identitet med værdier som kvalitet, ansvar og enkelhed.
Lyset fra de store vinduer udnyttes til fulde i boligerne, og husene griber således lys fra alle fire verdenshjørner. De er bygget varierende i højde med 4 til 6 etager med reference til Kaffetårnet i IrmaByen, og store flader og geometriske former går igen. Lejlighederne er skabt i et stilrent, nordisk design og med store, lyse rum.
Der er solceller på to af husenes tage. De producerer bæredygtig strøm til Mokkahusenes fællesarealer.